Skousen og Ingemannn: Knud Lavard
(start B)(start C)(start C#)(start D)(start D#)(start E)(start F)(start F#)(start G)(start G#)(start A)(start A#)
Bm A G F# BmCm A# G# G CmC#m B A G# C#mDm C A# A DmD#m C# B A# D#mEm D C B EmFm D# C# C FmF#m E D C# F#mGm F D# D GmG#m F# E D# G#mAm G F E AmA#m G# F# F A#m
Bm A Cm A# C#m B Dm C D#m C# Em D Fm D# F#m E Gm F G#m F# Am G A#m G#
1. Mod sønden der står en herlig mand.
G F# Bm G# G Cm A G# C#m A# A Dm B A# D#m C B Em C# C Fm D C# F#m D# D Gm E D# G#m F E Am F# F A#m
Knud Hertug er hans navn.
Bm A Cm A# C#m B Dm C D#m C# Em D Fm D# F#m E Gm F G#m F# Am G A#m G#
Han lod sit unge liv for svig.
G F# Bm G# G Cm A G# C#m A# A Dm B A# D#m C B Em C# C Fm D C# F#m D# D Gm E D# G#m F E Am F# F A#m
Det voldte os så stort et savn.
A BmA# CmB C#mC DmC# D#mD EmD# FmE F#mF GmF# G#mG AmG# A#m
Sol står op,
A BmA# CmB C#mC DmC# D#mD EmD# FmE F#mF GmF# G#mG AmG# A#m
sol går ned.
A BmA# CmB C#mC DmC# D#mD EmD# FmE F#mF GmF# G#mG AmG# A#m
..Vi længes efter fred
2. Han rider ud om morg'nen.
Han rider så langt over land.
Han ser til de store, og han ser til de små.
Han skærmer den fattige mand.
Sol står op...
3. I Roskilde der sidder Kong Niels af Danmark.
Han er en gammel mand.
Hans fod er langsom, hans smil er varmt.
Han holder det ganske land.
Sol står op...
4. Kong Niels han har en søn,
....en fyr med det lyseste sind.
Så bred og med så stærk en arm.
Ung Magnus Nielsen, Danmarks blomst,
Kvinderne ser langt efter ham.
Sol står op...
5. Knud han har så stærk en hær.
Han leder dem over sti.
Den onde rammer han som et lyn.
Den fangne mand giver han fri.
Sol står op...
6. Fru Inge, hun sidder i borgen.
Fra vinduet der følger hun hans færd.
Når regnen den falder, så græder hun med.
Hun har ham så inderligt kær.
Sol står op...
7. Når duggen den falder om aftenen.
Så driver den gamle sit spil.
Så samles i Danmark alle de falske tunger.
De kalder de onde magter til.
Sol står op...
8. Så samles alle de falske riddere.
Og de kalder Knud for en tyran.
Magnus han skal være for os vort skjold.
Han er jo ligeså god en mand.
Sol står op...
9. Så taler de til Magnus om hertug Knud.
Sådan som falske folk de kan spå.
Han griber efter din faders trone.
Ser du ham ikke allerede der med scepteret stå?
Sol står op...
10. Magnus du er jo lige så god en mand.
sådan hvisker den halte Henrik Skadelår.
Om julenat på Roskilde Gård.
Der giver du Knud hans banesår.
Sol står op...
11. Knud han ridder alligevel ud til Roskilde Gård.
For i kongens hal at feste.
Men så er Magnus's arm pludselig blevet så svag.
Og han kan ikke rigtig klare at skade sin næste.
Sol står op...
12. Om natten inden festen er forbi.
Ridder Knud ud til Haraldsted Gård.
Men tidligt om morgenen inden solen er oppe.
Står der et bud fra Magnus i hans gård.
Sol står op...
13. Magnus kalder dig til møde.
I skoven her nær ved.
Knud han tøver ikke længe.
Han sadler straks sin hest og tager af sted.
Sol står op...
14. Cecilie hun træder for hertugen ud.
Hun varer ham ad som en moder.
Min fader dræbtes ved venners svig.
Og ligesådan var det med min elskede broder.
Sol står op...
15. Knud går alligevel for Magnus frem.
Han viser ham sin gode tro.
Hvorfor mødes vi her i skoven?
Hvorfor mødes vi egentlig her, vi to?
Sol står op...
16. Det bliver sidste gang at vi to vi mødes,
......råber Magnus.
Her bliver ikke noget slag.
Og selvom jeg dør i morgen.
Så slår jeg dig ihjel i dag.
Sol står op...
17. Så trak han sit blanke sværd.
Og så lagde han hånden på Knud.
Og kløvede hans skal ned til det højre øre.
Sådan slog han Knud.
Sol står op...
18. Nu er jeg som den enlige mand.
Der bygger sit hus på is.
Isen smelter bort og huset falder ned.
Af skaden bli'r man vis.
Sol står op...
19. Nu er jeg som det enlige træ.
Der står på den vilde hede.
Der er slet ingen ly her.
Og her blæser vejret al sin vrede.
Sol står op...